Grundlagt 2012, Kokkedal, Nordsjælland

Det er ikke helt forkert. Dog skal det her forstås på den måde, at der er udstyr, der ikke kan undværes. Man kan også efter interesse købe en masse ekstra udstyr, som gør det både sjovere, nemmere, bedre og mere præcist at brygge øl.

Man kan købe et begynder-kit for omkring kr. 1.000,- hvis man selv har en stor gryde i forvejen. Så det er forholdsvist billigt at komme i gang. Hvis man falder for denne fantastiske hobby, så er det som med alle andre hobbyer, at man bare må have mere udstyr. Men hvis vi nu starter med det mest nødvendige for at kunne brygge sin første bryg, så skal et begynder-kit bestå af følgende:

1 Stor gryde, jo større jo bedre, minimum 15L og gerne 30L

2 Gærspande på ca. 30L med gærlås og taphane

1 Brygske

1Si-kar/Lautertun (hjemmelavet)

1 Hævert

1 Hydrometer

1 Testcylinder

1 Termometer

1 Flaskepåfylder

1 Kapselpåsætter

Kapsler (nok til det antal flasker der skal bruges)

Flakser (Der kan købes flasker, men man kan også samle selv)

Desinfektionsmiddel (ballonrens)

Sådanne begynder-kits kan indeholde flere, færre eller andre ting og kan købes de fleste steder, hvor man sælger udstyr til hjemmebryggeren. Se under Links.

Når man så vil brygge flere gange om året, så melder trangen sig, til at købe mere udstyr. Det kan også være en god ide.

Start med, at se hvilket udstyr der findes og tænk tilbage på de gange du bryggede med dit nuværende udstyr. Tænk på, hvilke problemer/udfordringer du havde og hvilket udstyr, der vil kunne hjælpe dig med det. Du skal ikke nødvendigvis købe alt sammen med det samme. Men her er nogle ting, der kan gøre det hele lettere:

Elgryde med termostat og taphane

Eller Stålgryde og gasblus

Si-kar, stålgryde med falsk bund og taphane

Refraktometer

Pladekøler/Chiller

Infrarødt termometer

Flasketræ

Flaskerenser

Maltmølle/kværn

Når man senere i sin kommende karriere som brygmester vil anskaffe sig noget mere udstyr, så snak med andre bryggere, læs på fora eller tag en snak med din lokale brygudstyrspusher. Det som du synes er en god ide her og nu, kan vise sig at være ligegyldigt senere eller omvendt. Der vil altid være nogle ting man ikke har tænkt på, som andre kan være behjælpelig med. Tænk bare på, at andre har prøvet det før dig.

Her er en oversigt over det udstyr jeg bruger under ølbrygningen. De fremgår også under hvert trin. De er nævnt i den rækkefølge man skal bruge dem.

Maltkværn

Maltkværne fås i forskellige modeller og kan koste fra ca. kr. 1.200,- og opefter.

De billigste er med håndsving og de dyreste med elmotor og stor kapacitet.

Hvis man brygger efter færdige opskrifter og 5-10 gange om året, så kan man få sin leverandør til at kværne malten for sig. Brygger man oftere og selv har forskellige malttyper liggende til eksperimenter og egne opskrifter, kan det være en god ide, at anskaffe sig en kværn, så man kan få friskkværnet malt.

Jeg har læst om folk, der har prøvet med blendere og kaffemøller, men resultatet er for svingende. Så hvis man vil selv, så køb en kværn, der er beregnet til det.

Gryde og Mæskekar

Mæskekar er den beholder, hvor vand og malt mæskes. Til det kan der bruges en stor gryde på 15-30 liter.

Der findes mange typer og størrelser af gryder. Jeg bruger 3 styk, men mindre kan gøre det.

Jeg har en elgryde på 29 liter m/taphane, som jeg mæsker i. Den har den fordel, at den er termostatstyret.

Så har jeg en 36 liters rustfri stål gryde med taphane som passer sammen med min falske bund. Den bruger jeg til sikar/lautertun, men den kan også bruges til urtkogning.

Så jeg også en 50 liters rustfri stålgryde. Den har jeg fået billigt og bruger den til eftergydningsvand ved udmæskning.

Man kan godt nøjes med mindre, men jeg må indrømme at jeg ikke ville undvære elgryden. Man kan bruge den falske bund i elgryden og så ved udmæskning tappe urten ned i en gærspand. Man kan så bruge nogle mindre gryder til eftergydningsvand.

Brygske

Der er ikke så meget at sige om en brygske. De findes i plast og træ. Det vigtigste er, at den er solid, så den ikke knækker under mæskningen og så skal den være så lang at man uden problemer kan nå bunden af gryden.

Termometer

Termometer bruges til at måle temperaturen i mæsken o gi urten inden gæren skal tilsættes.

Der findes det gammelkendte analoge termometer og så findes der et digitalt og et infrarødt.

Jeg bruger et analogt termometer til at måle mæsken med, men man kan også bruge et digitalt. Det vigtige er bare, at man ikke kun måler i overfladen af mæsken, men længere nede. Det kan det infrarøde ikke. Til gengæld kan det infrarøde tage (overflade) temperaturen i den afkølede urt inden gæren skal tilsættes. Det har den fordel, at det ikke skal i fysisk kontakt med urten og er derfor ikke en fare for smitte.

Si-kar og Lautertun

Lautertun er engelsk og betyder si-kar. Det bruges til at adskille urten fra malten. Det er en beholder, spand eller gryde som har en flask bund. En falsk bund er en perforeret plade, der sidder tæt ud til kanten af beholderen og er hævet nogle centimeter fra beholderens bund med små fødder. Perforeringen skal være nogle millimeter store og sidde meget tæt, så malten stadig stoppes men så urten kan løbe frit. Er hullerne for store, bliver urten ikke siet ordentligt og er de for små, så stopper den til.

Man kan selv lave et si-kar. Tag to gærspande, en med taphane. Den uden taphane bores der huler i bunden. 2-3mm huller med lige så stor afstand. Det bliver til rigtig mange huller og man kan roligt sætte en del timer af til det. Sæt nu den spand med huller oven i den spand med taphane. Vupti- så har man et si-kar/lautertun. Man kan også købe en færdig. Der er spanden med huller skiftet ud med en rist og en plastplade med huller. Man kan også bruge en rustfri stålgryde med taphane i bunden og en falsk bund i rustfrit stål. Endeligt kan man bruge en falsk bund i mæskekaret/gryden. Fordelen er at man ikke behøver at hælde mæsken om og at man kan holde temperaturen under hele udmæskningen. Ulempen er, at der altid vil stå noget urt under den falske bund i bunden af gryden, som ikke bliver rigtigt blandet med resten af urten og ved mæskning ved flere temperaturer er der risiko for, at det kan brænde på under temperaturstigningen.

Humlesok

En humlesok er en gazepose, som man putter den afmålte mængde humle i. Fordelen ved at bruge humlesok er, at det letter rengøringen efterfølgende og at man undgår småfnuller fra humlen. Ulempen er, at man så ikke har et naturligt filter fra humlen, når urten skal tappes af. Humlen vil som malten danne et filter, så man undgår at få for mange urenheder med. Bruges efter temperament.

Køler

Der findes grundlæggende to typer kølere, Spiral-køler og Plade-køler.

Spiral-køleren nedsænkes i urten 10 minutter før urten er færdig med at koge. Derved får man køleren desinficeret. Den fungerer ved, at der løber koldt vand igennem køleren og på den måde køler urten. Spiral-køleren kan køle en urt på 20-25 liter ned på ca. en halv time.

Den anden type, plade-køleren fungerer også ved at koldt vand køler urten. Men pladekøleren skal ikke ned i urten. Plade-køleren har to indgange og to udgange. En ind- og udgang til urten og det samme til kølevandet.

Urten bliver derved kølet mens man tapper af ned i gærspanden. Når man bruger pladekøler, skal man være opmærksom på urenheder, der kan stoppe køleren.

Gærspand og Gærlås

De fleste hjemmebryggere bruger gærspande af plast, da de både er billigere, lettere og nemmere at stable, så de fylder mindre. Men de findes også i rustfrit stål og som balloner i glas eller plast. Sidstnævnte kender man nok bedst fra vinfremstilling. Man lukker beholderen med et låg eller gummihætte med hul til en gærlås.

Da gæren ud over alkohol producerer CO2, må man ikke lukke en gærspand tæt til, da den ellers vil eksplodere. Man kan heller ikke bare lade den være åben, da der å er fare for inficering af øllet. Derfor bruger man gærlåsen. Den forhindrer at bakterier kommer ind i beholderen og samtidigt lade CO2'en slippen ud. Den har så også den fordel, at man kan se om der er gang i gæringen.

Urt-ilter

En urt-ilter kan sammenlignes med en akvariepumpe. Det er en lille motor (kompressor) der pumper luft gennem et lille filter ud gennem en pimpsten. Filteret skal skiftes jævnligt. Urten skal iltes i ca. ½ time. Men start allerede med at ilte urten, mens den tappes fra gryden til gærpanden.

Hydrometer og Refraktometer

Der skal foretages nogle målinger på urten undervejs i bryggeprocessen. Til det bruges et refraktometer eller hydrometer og et måleglas.

Ved brug af hydrometer skal der bruges et par dl urt og et måleglas. Da urten skal være 20 grader for at give den rigtige måling, tager det lidt mere tid en brug af refraktometer. Urten hældes i måleglaset og afkøles til 20 grader. Derefter nedsænkes hydrometeret langsom i urten. Det er lavet af glas, så pas på ikke at dumpe det ned i urten. Når hydrometeret er faldet til ro, kan Gravity aflæses.

Brygger man ofte, så anskaf et Refraktometer. Det koster ca. kr. 300,- og er ganske smart. Man påfører en ganske lille mængde urt på glasset og så aflæses Gravity ganske enkelt som en streg ud for en talværdi i Refraktometeret. Da der kun skal bruges en ganske lille mængde urt er der ikke nogen ventetid for nedkøling og værdien kan aflæses meget præcist.

Måles ved 20 grader.

Gravity er massefylde på urten. Når der kommer sukker i vand øges vægten på blandingen, da sukker er tungere end vand. Så massefylden bliver større jo mere sukker der er i urten. Derfor kan man bestemme hvor meget sukkerstof man har fået ud af sin malt. Malt indeholder jo stivelsen og hvor meget vi kan få ud af malten afgører vores mæskeeffektivitet. Normalt ligger den på 73-75%.

Gravity angiver massefylden af urten, hvor i mod Öschle angiver hvor meget mere end vand urten vejer. Har man en OG på 1060, altså 1060 gram pr. liter, så er Öshcle-værdien 60.

BG måles inden urten koges med humle. Da der fordamper noget vand under kogningen, vil BG altid være lavere end OG, ca. et par procent.

Forskellen mellem OG og FG fortæller os, hvor meget sukkerstof gæren har omdannet til alkohol. Det kan beregnes med denne formel:

Alk%Vol = (OG - FG) / 7,5

Eks.: OG på 1060 og en FG på 1016 giver (1060 - 1016)/7,5 = 5,85

Altså en alkoholstyrke på 5,8

Som man kan se, så ligger alkoholstyrken meget tæt på Öschle / 10.

Öschle-værdien på OG er jo 60. Divideret med 10 giver det 6. Så ud fra OG kan man nogenlunde se den endelige alkoholstyrke.

Hævert

Princippet i en hævert kender alle vel efterhånden. Fordelen ved hæverten frem for taphanen er, at man kan tappe fra toppen, så man undgår bundfald. Den bruges ved omstikning (læs afsnittet om Køling og gæring). De fås i forskellige modeller og er ikke særligt dyre, omkring et par hundrede kroner.

Flasker og kapsler

Ja det giver jo næsten sig selv. Flasker og kapsler kan købes forskellige steder. Flasker kan man dog også selv samle, når man har drukket øl hjemme. Husk at skylle flasken godt med det samme, så er den nemmere at rengøre, når den skal bruges igen.

Flaskeskyller

Flaskeskylleren er en effektiv måde til at skylle sine flasker med desinfeceringsmiddel på. Den består af en skål med en dysse i midten. Skålen fyldes med en desinficerende opløsning og flasken trykkes ned over dyssen, som så skyder væsken op i flasken. Man kan på denne måde desinficere 2-3 flakser i minuttet.

Kapselpåsætter

Kapselpåsætter findes i forskellige modeller, til hånd og til bord. Flasker man mange øl er en bordmodel god. Ellers kan en håndmodel sagtens bruges. Der findes to standardstørrelse på flaskeåbninger og dermed på kapselstørrelse; 26mm og 29mm. Man skal have en indsats i påsætteren der passer til flasken og kapslen.

Flaskepåfylder

En flaskepåfylder, er et rør med en lukkemekanisme, der åbner når den presses mod bunden af flasken og lukker når den løftes. På den måde er man fri for at åbne og lukke for haner eller klemmer på slangen. Flaskepåfylderen kobles til tappehane eller hævert via en slange.