Sådan Brygger man Øl

Grundlagt 2012, Kokkedal, Nordsjælland

Sådan Brygger man Øl

 

Først må vi lige have på plads, hvad øl er. Øl er en alkoholisk drik, der fremstilles ved at trække sukkerstof ud af malt og lade det gære. Øl består i hovedtræk af vand, malt, humle og gær. Der kan derudover bruges sukker/kandis/farin, kryderier og frugt. Jeg vil her gennemgå de forskellige ingridienser og selve bryggemetoden. Jeg vil også lægge forskellige opskrifter på øl, som man frit kan prøve.

 

Tre måder at brygge på

Der findes grundlæggende tre måder at brygge sit eget øl på:

 

-Ekstrakt-brygning / Beer-kits

-Semi-grain / Partial Mash

-All-grain

 

Ekstrakt-brygning / Beer-kits

Den letteste og mindst udstyrskrævende måde at brygge øl på. Man køber nogle dåser (eller lign.) med en forgærbar ekstrakt lavet af malt, humle og evt. krydderier. Ekstrakten opløses i 20-25 grader varmt vand direkte i gærspanden og tilsættes gær. Lad gære og tap på flaske.

Nemt!. Men der er ikke de store muligheder for at sætte sit egen præg på øllet. Så skal man brygge Semi-grain i stedet for.

 

Semi-grain / Partial Mash

Hvis det er lidt for kedeligt at brygge Ekstrakt-bryg, så prøv med Semi-grain. Det består af en ekstrakt der koges med humle og en mindre del malt, der giver noget smag og farve. Man kan købe færdige semi-grain-kits, men man har mulighed for at lege lidt med at tilsætte noget andet eller mere humle og malt, så man kan sætte sit eget præg på øllet. Semi-grain kræver lidt mere udstyr end ekstrakt-brygning. Hvis man vil brygge sit helt eget øl så prøv All-grain.

 

All-grain

All-grain er den "rigtige" metode til ølbrygning. Her starter man med mæske sin malt, koge urten med humle og tilsætte gær. Og så skal den gære og lagre, for til sidst at blive tappet på flakse. Det kræver noget mere udstyr end semi-grain, men tilfredsheden er også meget større.

Det kræver mere øvelse, tålmodighed og omhyggelighed. Det er mere omstændigt, kræver mere udstyr, men tilgengæld mulighed for at sætte sit eget præg. Glæden ved at drikke sin egen all-grain-øl er også større.

 

Ølbrygning består af 6 grundlæggende trin.

 

1: Maltkværning

2: Mæskning - Indmæskning

3: Udmæskning

4: Urtkogning

5: Køling og Gæring

6: Flaskning og Efterkarbonering

 

(Klik på de enkelte emner for en mere uddybende forklaring.)

 

Man skal sætte en hel dag (ca. 8 timer) af til at brygge øl.

Inden man går i gang med at brygge, er det vigtigt at lære sit udstyr at kende, så man er sikker på, hvordan det skal bruges under brygningen. Der efter er det vigtigt, at man finder alle de ting frem, man skal bruge, da ALT udstyr skal være pinligt rent og desinficeret. Renlighed er noget at det vigtigste i brygprocessen. Det er generelt gældende at alt det udstyr, hænder, klæder osv. skal være rene, sæbefri og desinficeret. Da dette er et MUST, så det vil ikke være beskrevet under de enkelte emner og afsnit.

Læs mere om desinficering her.

 

Man skal påregne tid til at få vandet til mæsken op at koge.

 

Maltkværning (klik her for at læse mere om dette emne)

Først skal malten kværnes (valses eller knuses), så hvert korn deles i 3-5 stykker.

 

Mæskning - Indmæskning (klik her for at læse mere om dette emne)

60-120 minutter

Når man blander den kværnede malt med det opvarmede vand, kaldes det for indmæskning.

Blandingen af vand og malt kaldes for mæsk.

Generelt skal mæsken opvarmes i en time ved 64-68 grader C.

Men mæskningen kan også foregå ved forskelligere temperaturer og over længere tid. Det vil være oplyst i mæskeprogrammet/mæskeskemaet i opskriften. Sørg for at holde de givne temperaturer og rør jævnligt i mæsken.

Udmæskning (klik her for at læse mere om dette emne)

60-90 minutter

Det er nu tid til at få afsluttet mæskningen og separere urten fra malten.

Husk at have 78 grader varmt vand klar til eftergydning.

 

Urtkogning (klik her for at læse mere om dette emne)

60-90 minutter (eller længere)

Urten skal nu koges med humle og evt. krydderier.

 

Køling og Gæring (klik her for at læse mere om dette emne)

30-45 minutter (op til et døgn uden køleudstyr)

Urten skal nu køles ned til ca. 20-25 grader, så gæren får optimale betingelser.

Når urten er kølet, skal den iltes grundigt, inden gæren tilsættes.

 

Flaskning og Efterkarbonering (klik her for at læse mere om dette emne)

1-2 timer

Øllet skal tappes på flaske og efterkarbonere i ca. 14 dage. Derefter skal øllet stå køligt og mørkt. Jo længere tid det står, jo bedre bliver øllet.

Så skulle den vist være i vinkel. Skål!

 

 

Der skal foretages nogle målinger på urten undervejs i bryggeprocessen. Til det bruges et refraktometer eller hydrometer og et måleglas.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Måles ved 20 grader.

Gravity er massefylde på urten. Når der kommer sukker i vand øges vægten på blandingen, da sukker er tungere end vand. Så massefylden bliver større jo mere sukker der er i urten. Derfor kan man bestemme hvor meget sukkerstof man har fået ud af sin malt. Malt indeholder jo stivelsen og hvor meget vi kan få ud af malten afgører vores mæskeeffektivitet. Normalt ligger den på 73-75%.

Gravity angiver massefylden af urten, hvor i mod Öschle angiver hvor meget mere end vand urten vejer. Har man en OG på 1060, altså 1060 gram pr. liter, så er Öshcle-værdien 60.

BG måles inden urten koges med humle. Da der fordamper noget vand under kogningen, vil BG altid være lavere end OG, ca. et par procent.

Forskellen mellem OG og FG fortæller os, hvor meget sukkerstof gæren har omdannet til alkohol. Det kan beregnes med denne formel:

 

Alk%Vol = (OG - FG) / 7,5

 

Eks.: OG på 1060 og en FG på 1016 giver (1060 - 1016)/7,5 = 5,85

Altså en alkoholstyrke på 5,8

Som man kan se, så ligger alkoholstyrken meget tæt på Öschle / 10.

Öschle-værdien på OG er jo 60. Divideret med 10 giver det 6. Så ud fra OG kan man nogenlunde se den endelige alkoholstyrke.

 

OG

Original Gravity

Måles efter kogning inden gæren tilsættes

BG

Boil Gravity

Måles ved udmæskning inden urten koges

FG

Final Gravity

Måles efter gæring inden tapning

SG

Specific Gravity

Gravity på et givent tidspunkt

Ö

ÖschleMassefylde over vand